• Instagram - Grå Cirkel

Ernæringsterapi

Baseret på functional medicine & systembiologi
Ernæringsterapi handler om kost, krop, sjæl og helbred.

Jeg arbejder ud fra et holistisk perspektiv.
Jeg arbejder med livslinjer/livshistorier - som et betydningsfuldt redskab til at kortlægge eventuelle temaer eller traumer. Jeg interesserer mig for sammenhængen mellem næring, fordøjelse, miljø, motion, følelser og relationer - for det hele hænger sammen og påvirker hinanden.


Ernæringsterapi handler derfor ikke om symptombehandling, men om at finde de grundlæggende årsager til evt. funktionsforstyrrelser, kroniske lidelser og ubalancer.

Kosten er mit vigtigste værktøj. Den bidrager med en lang række biokemiske faktorer, som direkte eller indirekte påvirker kropslige funktioner.

 
Et forløb hos mig kan give dig en viden og indsigt i, hvordan du passer på din krop og nærer den, med det den har brug for ud fra din biokemi, livshistorie og dine ressourcer.

 

Ernæringsterapi kan have en positiv effekt på blandt andet:

  • Fordøjelsesproblemer- Forstoppelse
       - Diarré
       - Oppustethed
       - Sure opstød
       - Mavekramper
  • Insulinresistens

  • Diabetes II
  • Gigt
  • Blodtryksproblemer
  • Kolesterolproblemer
  • Åreforkalkning
  • Stofskiftelidelser
  • Hovedpine/migræne
  • Træthed
  • Manglende energi
  • Søvnproblemer
  • Sukkertrang
  • Hudproblemer
  • Histaminintolerance
  • Glutenintolereance
  • Fødevarereaktioner
  • Allergier
  • Laktoseintolerance
  • Astma

"Jeg mødte Malene Linares efter en venindes anbefaling, og sikke en inspiration Malene er!

Efter værre og værre, og hyppigere mavesmerter, en masse undersøgelser i sundhedssystemet
som ikke resulterede i andet end anbefalingen om daglig indtagelse af afføringsmiddel, havde jeg
brug for at gøre noget helt andet.

I mødet med Malene satte jeg stor pris på hendes åbenhed og nysgerrighed, og at der imit tilfælde, ikke var fokus på vægttab og finde-fejl kultur."

  - klient, 2021

IMG_0975.jpg

ET PERSONLIGT & UNIKT FORLØB

(Jeg tilbyder konsultationer på Nørrebro, Hørsholm & Online - se under kontakt for adresser)

Din livslinje

Før vi mødes første gang, vil du blive bedt om at lave en kostregistrering over tre dage samt udfylde et spørgeskema. Det vil blive sendt, efter du har booket din første konsultation.


Oplysningerne er et værdifuldt redskab i mit arbejde og er med til at danne afsæt for den første konsultation, hvor jeg udarbejder en detaljeret journal over din helbreds- og sygdomshistorie, dine symptomer, dine nuværende kostvaner samt eventuelt forbrug af medicin og kosttilskud.
 

Vi vil arbejde med din livslinje og forsøge at kortlægge, hvad der er sket fra du blev født til i dag. Vi vil blandt andet kigge på din nuværende kost og eventuelle kosttilskud og meget mere.
 

Den første konsultation vil vare 1 time og 30 min.

Handlingsplan

Du vil ved din anden konsultation modtage en brugbar og unik handlingsplan, der vil indeholde:

  • En liste over anbefalede fødevarer, urter og næringsstoffer som dækker dine behov

  • Skræddersyede opskrifter der matcher dine ressourcer

  • Anbefalinger om kosttilskud - såfremt det skønnes gavnligt

  • Hensigtsmæssige livsstilsændringer i form af motion, søvn, frisk luft, psykisk miljø og stressreduktion.

​Vi vil sammen gennemgå handlingsplanen grundigt, så du er ordentlig klædt på til at kaste dig ud i nye kostvaner og livsstilsændringer, der vil bringe dig vitalitet, velvære og energi.

Der er afsat 60 min. til denne konsultation.

Opfølgning

Din tredje konsultation vil typisk ligge to måneder efter din anden konsultation.

Her taler vi om, hvordan du har det, og hvad der er sket af forbedringer. Her kan vi også foretage ændringer eller tilføjelser til handlingsplanen, så dine nye livstilsændringer passer naturligt ind i din hverdag. Alt sammen for at undgå, at du falder tilbage til dine gamle vaner.

 

Der er afsat 60 min. til denne konsultation.

Ekstra gratis rådgivning under dit forløb

Under dit forløb har du altid mulighed for at kontakte mig på telefon, tirsdag og torsdag fra klokken 09-10:00. Det kan være gavnligt, hvis du har brug for sparring, motivation eller spørgsmål undervejs i dit forløb.

Tilkøb af ekstra konsultationer

Du har altid mulighed for at tilkøbe ekstra konsultationer til en reduceret pris.

"Malene tog mig lyttende, og uden fordømmelse, i hånden, og vejledte mig til alternative og
bevidste valg i indtagelsen af fødevarer, eventuelle tilskud og bevægelse."

  - klient, 2021

Har du spørgsmål eller overvejer du at starte i et forløb hos mig, så kontakt mig, så kan vi tage en uforpligtende og indledende snak på telefon eller online.